Siden sidste år er der allerede sket meget. Både med dig, i Danmark og ude i verden. Mens verden og Danmark har sin historie, har du også din historie. Og din historie er en del af Danmarks historie, som igen er en del af verdens historie. Hvordan mon det hænger sammen?

I elevbogens første kapitel skal eleverne stifte bekendtskab med flere af historiefagets særlige karakteristika. I 3. klasse var titlen på første kapitel formuleret som et spørgsmål – Hvad er historie? – i 4. klasse er spørgsmålstegnet erstattet af et (skjult) udråbstegn. Kapitlet indledes med en sommerfugle-analogi, hvis formål er at illustrere historie(n) som et sammenhængende fænomen. Dvs. at Danmarks historie dårligt kan adskilles fra verdenshistorien – eller med det enkelte individs historie. Kapitlet skal desuden give eleverne et indblik i og en forforståelse af, hvad et isoleret begreb som samfund er, så de senere kan reflektere over og anvende det i historisk kontekst.

Endelig konkretiseres og eksemplificeres samfund som de byggerier, mennesket gennem historien har bygget – og efterladt – som kilder til fortolkning og forståelse af, hvordan samfund engang så ud og fungerede. Intentionen er, at klæde eleverne på til at arbejde aktivt med forskellige typer af bygningsværker og monumenter gennem bog og web’s øvrige kapitler, og at de kan forholde sig til bygningsværker i deres nærområde som historiske spor.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

I næsten alle dine historiebøger vil du møde ordet magt. Meget af Danmarks og verdens historie er sket, fordi mennesker har kæmpet om magten og brugt den til at tage vigtige beslutninger. Mennesker med magt får ting til at ske. SElv om det ikke altid er rart, når nogen bestemmer over én, er det omvendt svært at forestille sig et samfund, hvor alle bestemmer lige meget.

Forløbet Magt er et tema, hvor eleverne skal omkring magtens mange forskellige udtryk. Både i fortid, nutid og fremtid. De skal dels forholde sig til hvad magt er, hvordan magt kan se ud, og hvad magt kan bruges til. Intentionen er, at eleverne aktivt forholder sig til sammenhænge mellem magt og historie, og at de kan udpege forskellige måder at udøve magt på. Magt er i den sammenhæng ikke en entydig størrelse, men et komplekst apparat af bl.a. fordelagtige aftaler mellem mennesker, demagogisk tæft og/eller økonomisk overlegenhed.

Eleverne introduceres for et tema, som de vil kunne genkende i stort set alle de historiske perioder og samfund, de skal arbejde med i 4. klasse. I løbet af Oldtiden, Vikingetiden og Middelalderen ændrer magtfordelingen i Danmark sig markant. Politisk ændrer kongemagten sig fra flere konger på samme tid til én, og kirken får større og større indflydelse. Det smitter af på samfundet, som eleverne allerede fik en forståelse af i forløbet Historie, 4. klasse.

Som led i arbejdet med magt som historisk og nutidigt begreb, skal eleverne arbejde med en kilde, hvis (status)symbolværdi er det bærende element i analyse og fortolkning. De skal bl.a. forholde sig til kildens ophavssituation, dvs. den sammenhæng den er blevet til i, samt sammenligne og aktivere kildens funktion ind i deres egen samtid. Målet er, at bevidstgøre eleverne om hvordan statussymboler anvendes som en eksplicit måde at fremvise sin magt i samfundet på, men også at formidle viden om hvordan statussymboler ændrer indhold og udseende over tid og sted. Engang var det flintknive, svanevinger og tandperler fra vildsvin, hjorte og elge. I dag er det andre ting, vi forbinder med magt og/eller status.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Tiden efter Bronzealderen kalder vi for Jernalderen. Jernalderen er ligesom Stenalderen og Bronzealderen opkaldt efter et metal, som fik en særlig betydning for livet og mulighederne på den tid. Dette kapitel handler om hverdagen i Danmark, som den så ud for knap 2400 år siden.

Det første historiske forløb i 4. klasse handler om Jernalderen og skal læses i sammenhæng med forløbet om Bronzealderen, som eleverne arbejdede med i 3. klasse. Her fik de bl.a. viden om, hvorfor perioden hedder, som den gør, og hvordan bronzen skabte handelsforbindelser mellem nord og syd. Inden klassen begynder på den nye periode, kan I med fordel repetere hvad eleverne husker fra sidste år, og hvad de forventer at lære mere om i dette kapitel, med den meget sigende overskrift.

Forløbet indledes med det nye råstof, som gav mennesker mulighed for at ”gå til” samfundet på en ny og kvalitativ forbedret måde, ligesom perioden også karakteriseret ved, at flere og flere små landsbyer begynder at figurere i landskabet. Undervejs skal eleverne arbejde med to kilder: Den første er Tollundmanden, hvor eleverne bl.a. skal aktivere deres forestillingsevne og beskrive en dag i hans liv. Den anden kilde er Gundestrupkarret. Eleverne får lidt information om karret, og skal herefter give kvalificerede bud på, hvor karret mon stammer fra, samt reflektere over dets skæbne samt offergaver i det hele taget.

Vil I udforske Jernalderen yderligere og evt. teste elevernes viden og færdigheder i en fup eller fakta quiz, kan I vælge at inddrage Villeby.dk, hvis skolen abonnerer på det. Her finder I supplerende materialer samt mulighed for at arbejde interaktivt med en billedfortælling fra perioden.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

I dag er Grækenland ét land. I Oldtiden var Grækenland delt ind i bystater, som hver havde deres egne love og regler. Borgerne i Athen havde fundet på at stemme om alle beslutninger. Den måde at styre på var aldrig set før.

Oldtidens grækere har sat et solidt præg på eftertidens samfund. Tidsmæssigt er det stadig Jernalder i Danmark, og eleverne har netop reflekteret og forholdt sig til menneskets muligheder i Nord. Nu skal de bl.a. bruge dén viden til at sammenligne og undre sig over de samfund, der ligger i det område, vi i dag genkender som Grækenland. Intentionen er dels, at give eleverne en forståelse af forskelle i livsbetingelser og muligheder og samtidig give dem indblik i, hvad det danske demokrati oprinder af. Fra Oldtidens Grækenland har vi desuden et klarere billede af synet på mennesket: Hvad det dengang betød at være fri, at have stemmeret, at være barn, og hvad det indebar at være slave. Oldtidens grækere giver eleverne konkrete opdragelsesmetoder og pædagogikker, de kan spejle sig i, og som de kan diskutere forskelle og ligheder i fortid og nutid ud fra.

Et andet fokuspunkt er de græske bystater. Selv om eleverne senere skal arbejde eksplicit med temaet lande og grænser, skal de her – som i forløbet om Jernalderen – perifert berøre det faktum, at der engang ikke fandtes landegrænser, som der gør i dag. Tanken er, at lade eleverne reflektere over fordele og ulemper og give dem mulighed for at sammenligne med nutidens stater på deres niveau. Fx ved at sætte problemstillingen ind i formuleringen Hvad nu hvis… Alle danske byer i dag var delt ind små bystater med egne love og regler?

Til forløbet knytter sig én kilde: Parthenon på Akropolis. Kilden er tænkt ind i den sammenhæng der hedder samfund og magt, og præsenterer ligeledes eleverne for en tradition indenfor bygningsstil og arkitektur, som nutidens arkitekter fortsat lader sig inspirere af.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Fra Bronzealderen ved vi, at menneskene begyndte at rejse længere og længere ud i verden, og at mennesker fra fjerne steder rejste hertil. Nogle valgte at bosætte sig, mens andre tog hjem igen med nye ting og vigtig viden. Igennem hele menneskets historie har vi rejst og flyttet rundt. Nogle af nysgerrighed, andre fordi det var nødvendigt.

Forløbet På farten er opkaldt efter det andet temakapitel i elevbogen. Her er fokus rettet mod menneskets rejser; i fortid, nutid og fremtid.

I På sporet af historien, 3. klasse blev eleverne bedt om at forholde sig til menneskers færd og flytninger ud i verden. Dengang var fokus lagt på udveksling af varer og viden: Fx nye redskaber der bidrog til udviklingen af landbruget og hjælp til at håndtere og bearbejde bronze til redskaber, smykker, våben mm. I 4. klasse udvides spektret til at omfatte ufrivillige rejser forårsaget af tvang, sygdom, krig og ændringer i klimaet. Formålet er, at lade eleverne reflektere over, hvad der sker, når større grupper af mennesker af forskellige årsager må bryde op.

Sidst i kapitlet skal eleverne lære om Hunnerkongen Attila, som i nogle historiske sammenhænge bliver udråbt som årsagen til Folkevandringstiden. Historien er givetvis mere nuanceret end som så, men fortællingen om, hvordan én mand lykkedes med at skabe så store ændringer i Europa er interessant nok og værd at lade eleverne undre sig over.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

For ca. 2500 år siden var Rom kun en mindre bystat i Italien. I løbet af de næste 500 voksede byen til en supermagt, som kontrollerede de fleste lande omkring Middelhavet. Romeriget fik en vigtig rolle i udviklingen af den moderne verden.

Folkevandringstiden fik store konsekvenser for romerne og det mægtige Romerrige, der fik svært ved at holde stand mod folkemasserne og fjender af riget. I kapitel 6 skal eleverne lære om rigets storhedstid, dets begyndelse, succeser på slagmarken og infrastruktur, hvor bl.a. Cæsars broer fremhæves som eksempel på romernes overlegenhed. Kapitlet om Romerriget er også et kapitel, hvor flere enkeltpersoners historier knyttes sammen med verdenshistorien, fx Cæsars, General Hannibals og kanonpunktet Kejser Augustus’. Eleverne skal desuden forholde sig til, hvad det vil sige at gå over i historien eksemplificeret ved historien om krigselefanten Surus.

Indledningsvist skal eleverne lære om og forholde sig til myten om Roms tilblivelse. Intentionen er, at lade eleverne møde og reflektere over den viden, myterne bidrager med i den store fortælling, og at plante en bevidsthed om spændvidden i historisk kildemateriale. Et andet fokus er romernes syn på køn og menneskeværd. For nutidens mennesker kan det synes en smule barskt, når romerne satte pigebørn ud til de vilde dyr. Intentionen med afsnittet er, at lære eleverne at tænke historie på historiens præmisser, dvs. at tilsidesætte egne værdier og forestillinger om det gode liv, med de muligheder, som var til stede dengang. I det nævnte eksempel skal eleverne arbejde med et brev fra en romersk soldat til hans gravide kone som kildetekst. Menneskeværd behandles til dels også i afsnittet om romernes slaver samt i afsnittet om de romerske gladiatorer.

Ud over den nævnte kildetekst, skal eleverne også arbejde kildekritisk med en statue af Kejser Augustus. Her skal de bl.a. knytte den viden, de har med sig fra kapitlet om magt med statuens udtryk versus virkelighedens Kejser Augustus.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Flere af romernes bygningsværker kan du stadig se i dag. I Danmark findes der ingen fra Oldtiden – udover stendysser og gravhøje. Det gør der til gengæld i Kina. Fx ligger der i Kinas ældste by, Ningbo, et tempel, som er over 1100 år gammelt. I Oldtiden var Ningbo en af de vigtigste havnebyer på den tusind år gamle Silkevej.

Krogen fra det forrige kapitel til kapitlet om Kina er silken. Ud fra det vi ved, var der i denne periode (hvor Romerriget er på sit højeste) ikke nogen direkte kontakt mellem de tog riger. Men Kina figurerer i kulisserne og vidner om en handel mellem lande og riger, som ikke lader sig begrænse af afstand. Det gamle Kina yder en merværdi til elevernes oplevelse af, hvordan samfund givetvis har set ud forskellige steder i verden – og adskilt sig fra de nordiske.

Deres første møde med Kinas historie er her myten om opdagelsen af silke. Kina var meget mere end dette kostbare materiale, men fordi netop silke og den etablerede silkevej beretter om handlens voksende indflydelse og købmænds voksende magt, får silken lov at dominere elevernes første møde med det kinesiske rige.

I løbet af kapitlet, skal eleverne skrive deres egne historiske fortællinger, ligesom de bliver bedt om at finde ord eller sætninger i H.C. Andersens Nattergalen, der kan spores tilbage til det kinesiske rige. Intentionen er, at eleverne gennem arbejdet opnår viden om og sikkerhed i at udpege særtræk ved de to typer af historiske fortællinger: den selvproducerede og eventyret.

Som illustration på hvordan magt kan se ud i praksis, skal eleverne arbejde med kilden Terrakottahæren. Arbejdsopgaverne retter sig mod en fælles undren om et for nutiden overvældende begravelses-scenarie, og er samtidig konstrueret med henblik på at styrke elevernes historiske empati. Da eleverne tidligere har arbejdet med begravelsesritualer i norden i perioderne til og med Jernalderen, vil det være oplagt at drage paralleller mellem disse og kilden.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

I næsten alle de perioder og samfund, du har lært om, har du hørt, hvilke guder folk troede på: de nordiske, de græske og de romerske. I løbet af Jernalderen begyndte en ny tro at vokse frem i Romerriget, nemlig kristendommen. I Vikingetiden nåede den også til Danmark, og i Middelalderen var alle danskere kristne. Med en ny tro følger nye måder at forstå verden.

I forløbet Fra én tro til en anden er vinklen lagt på overgangen fra asatroen til kristendommen i Danmark og med tydelige referencer til de øvrige samfund, eleverne har arbejdet med. Formålet er, at lade eleverne reflektere og forholde sig til vikingernes motiver til at udskifte deres gamle tro med en ny – og i et større perspektiv gøre sig tanker om troens betydning for historiens udvikling og samfundet i det hele taget. For med en ny tro følger nye måder at anskue livet og døden på: De nye tanker siver videre ud i den måde mennesker indretter deres tilværelse på, dvs. samfundet, som med kristendommens indtog ændrer sig radikalt: Nye begravelsesritualer, forbud, påbud og kirkebyggerier bliver en realitet, og sætter tydelige spor i datidens samfund og kulturliv. I den kontekst er målet, at eleverne oparbejder indsigt og viden om, hvad det danske samfund er skabt af, og hvor mange af nutidens traditioner stammer fra.

Til kapitlet knytter sig én kilde: Støbeformen fra Trend, hvor både det kristne kors og Thors hammer er hugget ind. Det må utvivlsomt efterlade en overvejelse over vikingernes forhold til tro, som en rummelig ikke-ekskluderende affære. Kilden er tænkt som illustration på, at overgangen ikke skete fra den ene dag til den anden. Den fungerer samtidig som afsæt til at perspektivere og diskutere traditionen med at bære religiøse/gudelige symboler i halskæder.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

I Vikingetiden var der ikke meget tilbage af Romerriget. Men troen på Gud og Jesus var nu nået til Norden, hvor vikingerne holdt til. De nordiske vikinger er nok mest kendt som barske krigere, der røvede og plyndrede overalt i Europa. Men de var også bønder, der levede af at dyrke jorden, og så var de meget dygtige sømænd.

I det forrige forløb om tro har eleverne berørt den næste periode, som dansk historie er inddelt i, nemlig Vikingetiden. Eleverne skal bl.a. lære om og forholde sig til, hvordan vikingerne fandt frem i verden på deres togter. De skal også arbejde med vikingekongen Harald Blåtands betydning for Danmarks historie samt myten om kongens kristning. Endelig skal de lære om samfundsforholdene dengang, om familie, status, magt og ære samt om vikingernes hverdage, som for de fleste bestod af hårdt arbejde i markerne. Intentionen er, at eleverne opnår færdigheder og viden om vikingernes forudsætninger for at indrette sig og skabe de bedst mulige kår for sig selv og hinanden – hvilket bl.a. indebærer, at den voksende handel og etablering af handelsbyer får et særligt fokus.

I løbet af kapitlet skal eleverne undersøge og udtrykke sig sprogligt enkelt om to kilder. Den første er Ladbyskibet, hvor eleverne bl.a. skal producere deres egne historiske fortællinger og inddrage fremhævede ord fra den hjælpetekst, der følger med kilden. Udover at beskrive Ladbyskibet og dets indhold skal eleverne desuden anvende kilden som perspektiv på nutidige ”stormandsbegravelser”. Den anden kilde er vikingehjelmen fra Gjermundbo, som er den eneste hjelm fra tiden, vi kender til. I arbejdet med hjelmen skal eleverne bl.a. arbejde med eftertidens, dvs. nutidens, brug (og misbrug) af perioden. Her illustreret ved de ikoniske horn i vikingernes hjelme. Til sidst under overskriften Hvor ved vi det fra? skal eleverne lære mere om kanonpunktet Jellingestenen, som kort blev nævnt i forrige kapitel. Som led i udviklingen af elevernes kildekritiske bevidsthed, præsenteres de her for forhold, som problematiserer stenens udsagn og sætter spørgsmålstegn ved sandhedsværdien af dem. Opgaverne til afsnittet er formuleret med henblik på at styrke elevernes forudsætninger for senere at læse og undersøge kilder ud fra et kritisk perspektiv.

Ønsker klassen at udforske Vikingetiden yderligere og evt. teste elevernes viden og færdigheder i en fup- eller fakta quiz kan I inddrage Villeby.dk. Her kan I bl.a. supplere op på nogle af de nævnte nedslag og/eller arbejde videre med asatro og vikingernes guder som to selvstændige temaer.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Omkring år 1050 var Vikingetiden ved at være slut. Vikingerne havde ikke rigtig held med deres vikingetogter længere, og måske havde den nye tro – kristendommen – også lidt at sige. Tiden efter Vikingetiden kalder vi for Middelalderen. Nu skal du lære om den første halvdel, som varede fra ca. 1050-1250.

I kapitel 10 skal eleverne arbejde med den første halvdel af perioden Middelalderen, dvs. tiden fra ca. 1050 – 1250. Udover at arbejde med konkrete begivenheder og faktuel viden om ændringer i samfunds- og leveforhold, skal eleverne – som i forrige kapitel om vikingerne – i det små kunne forklare, hvilke begivenheder der fører til, at perioden starter, der hvor den gør.

Kapitlet indledes med kongemagten i Danmark, som eleverne fra forrige kapitel nu ved kun tilfalder én enkelt person. Her skal de dels forholde sig til og vurdere kongens position, muligheder, magtbeføjelser og råderum dengang og sammenligne deres viden med nutidens kongehus. I den sammenhæng skal eleverne desuden møde konkrete personer, som har fået en særlig betydningsfuld plads i historien; herunder Valdemar den Store og kanonpunktet biskop Absalon. I arbejdet med sidstnævnte er det primære formål, at eleverne får færdigheder i og viden om Absalons samtidige og historiske betydning, og at de samtidig får en forståelse af, hvordan familie- og magtstrukturer så ud dengang. Fra Absalon uddybes udviklingen af kirke og klostre i Danmark. Intentionen er, at eleverne får en fornemmelse af det kristne fællesskab, som en fællesnævner der gennemsyrer samfundet i perioden, og hvis værdier det danske samfund i dag fortsat refererer til. I forlængelse heraf skal de tillige arbejde med nogle af de grundlæggende faktorer, der gør et samfund muligt; nemlig det økonomiske og juridiske system hvor tiende og tinget er i spil.

Til kapitlet hører to kilder, og begge kilder er bygninger: Fjenneslev Kirke og Nyborg Slot. I arbejdet med kilderne skal eleverne bl.a. inddrage deres viden om magt, men de skal også anvende kilderne som afsæt til at arbejde videre med kirker og borge fra tiden – som lokalhistoriske spor og/eller som spor i Danmark generelt.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Når du læser om Danmark i Jernalderen, er det ikke det helt rigtige udtryk. Der var nemlig ikke noget, der hed Danmark dengang. Der var heller ikke grænser, som vi kender dem i dag. Grænser kom der til gengæld masser af i Middelalderen. Ikke mellem lande, men inde i landene.

I dette forløb skal eleverne arbejde tematisk med lande og grænser. Eleverne skal dels kunne forklare, hvorfor der var mange flere grænser i de samfund og historiske perioder, de har arbejdet med igennem bogen, hvor de lå, og hvilken funktion de havde. Sammenholdt med den viden skal de herefter perspektivere til grænser i dag, hvad begrebet dækker over, og hvilken rolle det spiller i vores forståelse af verden.

Til kapitlet knytter sig én kilde: Det første verdenskort vi har kendskab til. Kortet stammer fra Middelalderen og er tegnet uden grænser på. Målet med kildearbejdet er dels at lade eleverne sammenligne og arbejde med forskelle og ligheder mellem det pågældende og nutidige verdenskort, men også at lade dem reflektere over, hvordan kortet mon har fået sine mål og koordinater i en tid uden satellitter og GPS.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.