Det 1. forløb introducerer eleverne for historie som et sanseligt fag. Formålet er, at klæde eleverne på til at turde involvere sig med deres egne erfaringer og oplevelser fremadrettet og skabe en fælles forståelse af historie(n) som dynamisk og mobil, dvs. som en relativ formbar størrelse eleverne også er bidragsydere til. Dette gøres ved en konsekvent brug af ordet måske.

Efter en kort øvelse i at placere faget i en større kontekst og lade eleverne reflektere og bringe deres forforståelse af historie i spil, skal de efterfølgende arbejde med enkle fagord og begreber, der kendetegner faget. Forløbet afsluttes med en opsummering af tre væsentlige opfindelser fra tiden, som dels gjorde en forskel dengang, og som fortsat har en relevans i den måde, vi indretter os på i dag og muligvis også i fremtiden.

Hvis der er tid til det, kan forløbet indledes eller afsluttes med tegnefilmen Verdenshistorien 1. del: En plads på Jorden. Filmen er en del af Filmcentralens tilbud til Grundskolen. Link til filmen: Filmcentralen – En plads på jorden.